SIDEN SIDST...

OP | NED
16:05:2017 19:51
Stormløb mod OB-mål var ikke nok for Silkeborg

Hjemmeholdet var tæt på flere gange, men det lykkedes ikke at score det afgørende mål. Heller ikke selvom OB blev reduceret til 10 mand kort før slutfløjt.


OB gik på banen til tirsdagens kamp med et glimrende udgangspunkt. Første opgør på Ewii Park endte nemlig med 3-1 til fynboerne. 

Derfor var det også et offensivt indstillet Silkeborgmandskab, der var tvunget frem på banen for at jagte en 2-0 sejr. Og det startede da også fint for hjemmeholdet, der hurtigt satte sig på det meste af spillet og chancerne. 

OB bed dog fra sig i perioder. Blandt andet var Mikkel Desler tæt på med et flot langskud efter 34 minutters spil. Kort efter var det Silkeborg, der var tæt på en scoring. 

Kort før pausefløjt blev Rasmus Jönsson og Anders K. Jacobsen sendt i dyben på et hurtigt taget frispark. Jacobsen fandt sig selv med bolden alene inde i feltet. Men angriberens forsøg blev flot reddet af Nørgaard i Silkeborgmålet.

I anden halvleg fik hjemmeholdet endelig hul på bylden. Efter 51 minutter fik Robert Skov en lang bold at løbe efter. Kantspilleren tog bolden fint ned og sparkede med den med det samme fladt ned i hjørnet.

Kort efter var den nyindskiftede Mathias Greve tæt på at udligne. Fra kanten af feltet bankede han bolden på stolpen. 

Efter 70 minutter skete så det, der ikke måtte ske for Silkeborg. Mikkel Desler sparkede udligningen i kassen for gæsterne på et fantastisk spark. Men det betød ikke, at kampen var slut. For bare tre minutter senere scorede Robert Skov igen. 2-1.

Efter 90 minutter blev Frederik Tingager sendt tidligt i bad for at vælte Skhirtladze, der var alene igennem.

Men det afgørende mål kom ikke for hjemmeholdet. Derfor er det OB, der er klar til kampen mod AaB eller Randers, hvor vinderen skal spille kvalifikationskamp om Europa Leaguepladsen.


SIDEN SIDST...

OP | NED