SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
10:10:2017 07:13
Stadig mere diskrimination i engelsk fodbold

På trods af store kampagner imod diskrimination, er det stadig meget udbredt i forbindelse med engelsk fodbold. For femte år i træk har organisationen Kick It Out registreret en stigning i antallet af anmeldelser, hele vejen fre Premier League til non-league og sociale medier.


I den årlige opgørelse over antallet af diskriminerende handlinger og ytringer, har Kick It Out, en organisation der arbejder mod diskrimination i fodbold, for femte år i træk registreret en stigning i forhold til året før. Det skriver engelske Sky Sports.

Organisationen modtog i sæsonen 2016-2017 469 meldinger om diskrimination i forbindelse med engelske fodboldkampe. Sammenlignet med de 402 fra sæsonen 2015-2016, udgør det en stigning på 16,7%. Det viser ifølge organisationens direktør, Roisin Wood, med al tydelighed, at der stadig er lang vej endnu for at gøre fodbold fri for fordomme..

- Det er en påmindelse om, at der stadig er meget der skal gøres, så alle kan føle sig sikre og inkluderede i den her sport.

Diskriminationen var henvendt til alt fra race, seksualitet og religion. Og selvom hele 56% af de reporterede hændelser kom fra Premier League, er Roisin Wood meget bevidst om de store diskriminationsproblemer, der også er uden for ligasystemerne. Derfor opfordrer han såvel fodboldforbund som fodboldspillere og fans til at hjælpe med at komme problemet til livs.

- Der er en lang række udfordringer, som skal tackles. Kick It Out opfordrer alle, der er involveret i denne sport til at reportere enhver form for diskrimination, de oplever.

 


SIDEN SIDST...

OP | NED