SIDEN SIDST...

OP | NED
17:05:2017 21:43
Spelmann om brændt friløber: Vigtigere at Duncan fik straffe

AGF-spilleren brændte en kæmpe chance til sidst i opgøret mod Esbjerg. Til gengæld fik han tildelt straffespark i anden omgang, som Morten 'Duncan' Rasmussen tog sig af.


Martin Spelmann havde i overtiden af opgøret mod Esbjerg mulighed for at lukke kampen. Ved stillingen 2-1 til hjemmeholdet fik midtbanespilleren en friløber mod Jeppe højbjerg i Esbjergmålet.

Ved sin side havde Spelmann Mustafa Amini. Men i stedet for at aflevere bolden sparkede han den lige på Esbjergkeeperen. Situationen endte med, at Spelmann blev nedlagt i feltet og fik tildelt straffespark. Efter kampen morede han sig da også over, hvordan han kunne brænde den chance.

- Det var faktisk meget nemt. Jeg havde rendt rundt med krampe i begge lægge de sidste 28-29 minutter, sagde han efter kampen.

- Jeg tror faktisk, at det er Stephan Petersen, der er på den anden side. Jeg finder så ud af, at det er Amini. Men jeg kan hele tiden se ud af øjenkrogen, at han er offside. Det kunne jeg så se ovre i studiet bagefter, at det var han ikke. Til sidst kan jeg ikke vente mere, så jeg tænker, at nu gør jeg det selv. Det gjorde jeg så ikke. Men så gav jeg til gengæld Morten Duncan et straffespark. Det er vigtigere. Der er ingen grund til at lave alle de der mål, hvis ikke du kan nå at blive topscorer.

AGF'ernes næste modstander bliver Viborg - et hold, som AGF har slået fire ud af fem gange i sæsonen.

- Vi har det godt mod Viborg. Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme problemer. Det er meget lige sådan nogle playoffkampe. Især i kamp to bliver det voldsomt. Nu nyder vi lige det her i dag, og så starter vi i morgen med at forberede os på den opgave. Men jeg glæder mig helt vildt.


SIDEN SIDST...

OP | NED