SIDEN SIDST...

OP | NED
10:10:2017 06:28
Moniz: Randers har stort potentiale

Ricardo Moniz ser muligheder i Randers FC’s trup, og han vil arbejde hen mod at spille som Brøndby IF.


I sidste uge blev Ricardo Moniz offentliggjort i Randers FC, hvor hollænderen er blevet ansat som ny cheftræner efter Olafur Kristjansson, som i sidste uge opsagde sit job efter en miserabel sæsonstart.

Nu har Moniz haft første arbejdsdag i den kronjyske klub, og det er et positivt indtryk, han har fået af spillermaterialet.

- Jeg har talt med Michael Gravgaard om, hvilke muligheder der er i Randers, og vi har de samme holdninger til, hvordan vi skal arbejde fremadrettet. Jeg får frihed til at arbejde med spillertruppen på min måde, og potentialet er stort i Randers. Jeg er meget imponeret efter min korte tid her, siger Moniz til Ekstra Bladet.

Randers FC kommer under Moniz til at skulle spille på en ny måde, som forhåbentlig skal kunne hives op i tabellen med omgående resultater.

- Randers skal spille proaktivt. Vi skal tage initiativet og satse på presspillet. Så er formationen ikke så afgørende. Det vigtigste er dog, at vi ikke bliver naive i vores tilgang til spillet. Jeg ved ikke, om fysikken er god nok i spillertruppen til at køre Salzburg/Brøndby-stilen lige nu, men på sigt er det da en inspiration, forklarer Moniz.

Ricardo Moniz lader sig samtidig vide, at han vil arbejde på at ændre træningskulturen i Randers FC.


SIDEN SIDST...

OP | NED