SIDEN SIDST...

OP | NED
11:10:2017 06:26
Messi sparker Argentina til VM

Barcelona-spilleren scorede et hattrick, og sendte dermed Argentina til VM, da de slog Equador på udebane.


Argentina havde inden nattens opgør mod Equador kniven for struben, og var tvunget til at vinde, hvis de skulle med til VM i Rusland næste år.

Det har ikke været den bedste kvalifikation for viceverdensmestrene, der blot havde vundet seks kampe inden nattens opgør.

Efter bare 37 sekunder var den gal igen, da Romario Ibarra chokerede udeholdet, og måske resten af Sydamerika, da han bragte Equador foran i åbningsminuttet.

Leo Messi havde helt andre planer for kampen, og efter 12 minutter, bragte han, i samarbejde med Angel Di Maria, balance i regnskabet.

Otte minutter senere havde 10'eren bragt Argentina foran og på vej mod VM.

Men Equador pressede på for udligningen, og det var svært for Argentina endegyldigt at lukke kampen, hvilket gav Equador mulighedem for at komme tilbage langt inde i anden halvleg.

Efter en times spil lykkedes det Messi at score til 3-1, og så var kampen reelt afgjort.

Argentina afværgede dermed katastrofen, og kan se tilbage på en turnering, hvor det kun er lykkedes holdet at scorr 16 mål i 17 kampe.

Paraguay, som var uden en skadet Federico Santander tabte til sidstepladsen fra Venezuela, og var derfor et af de hold, som trækkede sorteper i den afgørende kvalifikationsrunde.


SIDEN SIDST...

OP | NED