SIDEN SIDST...

OP | NED
18:05:2017 09:16
Medie: Tysk topklub vil hente Kasper Dolberg

RB Leipzig har sikret sig en Champions League-plads til næste sæson. Derfor vil klubben forstærke sig med hele fire Ajax-spillere. Én af dem er danske Dolberg.


RB Leipzig har overrasket alt og alle i den tyske Bundesliga. 

Den tyske klub med Yussuf Poulsen i truppen har sikret sig andenpladsen i den bedste tyske række - over klubber som Dortmund og Hoffenheim. 

Andenpladsen betyder også, at Leipzig skal spille Champions Leauge i næste sæson. Og derfor skal truppen forstærkes. På ønskesedlen finder man hele fire Ajaxspillere, og en af dem er danske Kasper Dolberg. Det skriver tyske Sport Bild. 

Klubbens træner Ralph Hasenhüttl vil have 15-16 gode spillere at vælge imellem. Men det bliver ikke fra øverste hylde.

- Vi vil have spillere af høj kvalitet, men vi vil udvikle vores egne stjerner, siger Leipzig-træneren.

Udover Dolberg er også Younes, Traore og De Ligt på listen.


SIDEN SIDST...

OP | NED