SIDEN SIDST...

OP | NED
11:10:2017 09:45
Helsingør-borgmester vil have stadionkrav sænket

Borgmesteren i Helsingør, Benedikte Kiær, håber, at DBU vil sænke kravene om 10.000 tilskuerpladser i Superligaen.


Kommunernes Landsorganisation (KL) vil have DBU til at sænke kravet om 10.000 tilskuerpladser i Superligaen, da de mener, at det skudt helt ved siden af, når det, for langt de fleste kluber, er svært at sælge så mange billetter.

De aktuelle tilskuertal i Superligaen viser, at der i gennemsnit er omkring 6.000 tilskuere til en Superligakamp, men da aftalen i sin tid kom på plads var tilskuergennemsnittet på 8.000. 

I Helsingør har man valgt at bygge et stadion med 4.000 pladser, som opfylder kravene til 1. Division, og det generelt faldende tilskuersnit får Helsingørs Borgmester, Benedikte Kiær, til at efterspørge nye krav, som matcher behovet.

- Vi befinder os i en virkelighed med anlægslofter og en presset økonomi, og så vil jeg ikke stoppe byggeriet af en skole eller et plejehjem, fordi der skal være 6.000 tilskuerpladser mere, som der ikke er brug for. Nu bygger vi dette stadion, og så håber jeg, at kravene bliver sænket, siger Benedikte Kiær til JyllandsPosten.

Foruden en ændring af kravet om tilskuerpladser ønsker KL også at udvide mulighederne for dispensation, hvor klubberne for nuværende typisk kan få dispensation i et år af gangen

Divisionsforeningen direktør, Claus Thomsen, har tidligere udtalt sig kritisk om en reducering af kravet om 10.000 tilskuerpladser, da han mener, at det vil gå ud over mulighederne for at øge tilskuertallene. 


SIDEN SIDST...

OP | NED