SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
09:10:2017 19:20
Hareide om playoff-runden: Jeg vil gerne møde britiske hold

I øjeblikket er der endnu flere ubekendte, men Åge Hareide har allerede bestemt sig for hvilke hold, han gerne vil møde i playoff-runden til VM.


Spekulationerne er mange, mens flere nationer endnu skal kæmpe om at snuppe billetten til VM. For nogle af mandskaberne gælder det om at sikre en andenplads og nå til playoff-runden.

De otte bedste ud af ni to'ere i VM-kvalifikationspuljerne går nemlig videre til runden, som Danmark også medvirker i. Og her vil Åge Hareide gerne møde et britisk hold.

- Der er mange britiske hold, og jeg vil gerne mod et britisk hold - altså hvad ellers? Vi ved, hvad vi får. Vi får en fysisk fight, men det er også hold, vi vil være gode til at spille mod, fortæller landstræneren til Kanal 5's studie efter landskampen i går.

Samtidigt afslører Åge Hareide også, at skrækmodstanderen i playoff-runden må være Italien. 

På tirsdag den 17. oktober trækker FIFA lod om playoff-kampene, der bliver spillet d. 9-11. november og 12.-14. november. Inden da vil verdensranglisten blive opdateret, og  fire seedningslande vil blive udvalgt.

Hele Kanal 5's snak med Åge Hareide kan ses oven for artiklen.


SIDEN SIDST...

OP | NED