SIDEN SIDST...

OP | NED
09:10:2017 21:31
Gravgaard om ny Randers-træner: Lige det, vi har brug for

Den administrerende direktør, Michael Gravgaard, er ikke tvivl om, at den nye hollænder er det rigtige valg for Randers FC.


Ikke mange havde set ansættelsen af 53-årige Ricardo Moniz falde på plads hos kronjyderne. Alligevel er Michael Gravgaard helt sikker på, at cheftræneren kommer til at passe perfekt ind i Randers' setup.

- Jeg husker hans passion, dedikation og indlevelse i hver eneste træningssession med hver eneste spiller. Da jeg overværede hans første træning i Randers blev jeg glad indvendig, for det var lige præcis, som jeg husker ham, og det er netop sådan en type, vi har brug for i Randers FC i vores nuværende situation, fortæller den administrerende direktør til Ekstra Bladet.

Rent faktisk slår Michael Gravgaard fast, at klubben aldrig overvejede en anden mulighed end at ansætte den 53-årige hollænder. Ricardo Moniz har erfaringer fra talrige klubber, og i sin tid som cheftræner for Hamburger SV imponerede han den daværende spiller, Michael Gravgaard.

Hele 14 forskellige klubber har Ricardo Moniz været tilknyttet, før han underskrev en kontrakt med Randers FC. 

Når landskampspausen er ovre, skal prøven stå for den hollandske cheftræner. Her skal Randers FC møde Superligaens tophold, FC Nordsjælland, på udebane.


SIDEN SIDST...

OP | NED