SIDEN SIDST...

OP | NED
09:10:2017 23:04
Gode seednings-muligheder for Danmark: Nu er det op til Frankrig

Da Wales ikke formåede at score to mål mod Irland, skal Danmark nu håbe på en sejr til Frankrig i morgen for at sikre sig seedningsplads til playoff-runden.


Heldigvis for Danmark havde Irland ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned mod Wales. Målet til 1-0, som James McClean stod for, viser sig nu vigtig for Danmark, der fortsat har en god mulighed for at blive seedet.

Nu kræver det blot, at Frankrig vinder over Hviderusland i morgen. Dermed ville franskmændene toppe puljen, og Danmark vil blive seedede. Det kræver dog, at Frankrig ikke taber og ender som to'er i puljen. 

Smider Frankrig point væk, og Sverige vinder, så vil sidstnævnte snuppe gruppesejren. Det vil betyde, at Frankrig vil lande som fjerde-bedste i toer-regnskabet, og Danmark vil dumpe ned på en femteplads og blive useedet.

Som det ser ud lige nu vil de fire seedede nationer være enten Portugal eller Schweiz fra Gruppe B, Italien, Kroatien og Danmark. Om det bliver Portugal eller Schweiz afhænger af tirsdagens brag mellem de to nationer.

Danmark kunne dog her til aften have sikret sig en seedningsplads, men efter en italiensk sejr over Albanien samt en sikker kroatisk sejr over Ukraine, er Danmark nu afhængige af Frankrigs resultat i morgen aften. Matcher Frankrig med samme cifre som udfaldet af kampen mellem Holland og Sverige, er Danmark også seedet.

Kampen mellem Frankrig og Hviderusland sparkes i gang i morgen aften klokken 20.45. 


SIDEN SIDST...

OP | NED