SIDEN SIDST...

OP | NED
11:10:2017 08:40
Argentinsk landstræner: Vi skal hjælpe Messi

Den argentinske landstræner, Jorge Sampaoli, vil have sit mandskab til at hjælpe Messi mod et VM-trofæ.


I nat dansk tid lykkedes det Argentina at kvalificere sig til VM slutrunden i Rusland næste sommer, da de vandt 3-1 over Equador.

På trods af Equadors chockstart med et et mål i kampens allerførste minut, så scorede Leo Messi et hattrick og var dermed manden, der sendte Argentina til VM, men Argentinas landstræner fortæller, at hans mandskab ikke kan forlade sig på Messi.

På det efterfølgende pressemøde sagde Jorge Sampaoli, at holdet skal hjælpe Messi med at opnå store resultater.

- Jeg fortalte spillerne, at Messi ikke skylder Argentina at være med ved VM, men at vi skylder Messi at være med til VM. Vi må ikke blive for afhængige af Messi, men i dag viste han sin styrker. Vi skal hjælpe ham til VM.

Den argentinske landstræner glæder sig over præstationen mod Equador og mener, at resultatet er et stort skridt i den rigtige retning.

- Spillerne vandt kampen med stor autoritet. Modstanderen scorede et tidligt mål, men vi rystede ikke. I dag er de bedste spillere i verdenen heldigvis argentinske. det tidlige mål gjorde kampen lidt mere kompliceret, men vi var i stand til at vise, at kampen varer 90 minutter.

Inden nattens kamp var Argentina placeret uden for de VM-pladserne, men sejren, og en række andre resultater, betyder, at Argentina rykkede op på tredjepladsen i kvalifikationsgruppen.


SIDEN SIDST...

OP | NED