Video : Tipsbladet
Rygter

Tilbyder Andreas Schjelderup til kæmpeklub

Tipsbladet er klar med lørdagens rygtebørs.

Victor Osimhen fra Napoli til PSG
Note: Angriberen er en ombejlet mand og nu er PSG angiveligt klar til at indløse Victor Osimhens frikøbsklausul på omkring svimlende 966 millioner kroner.
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Middel

Artem Dovbyk fra Girona til Chelsea
Note: Artem Dovbyk blev aldrig nogen succes i FC Midtjylland, men det er han så til gengæld blevet siden hen. Ukraineren nyder kæmpe succes i Girona og kan stå foran et stort sommerskifte. Her lurer Chelsea blandt andre.
Kilde: GiveMeSport
Sandsynlighed: Under middel

Savio fra Troyes til Manchester City
Note: Manchester City er angiveligt blevet enige med Troyes om en handel, der sender den 19-årige kantspiller Savio til engelsk fodbold. Brasilianeren har i denne sæson været udlejet til Girona og står nu overfor en stor mulighed i Manchester City, hvis rygtet holder vand.
Kilde: Football Insider
Sandsynlighed: Middel

Andreas Schjelderup fra Benfica til FC Barcelona
Note: Nordmanden har fået karrieren tilbage på sporet efter returen til FC Nordsjælland, hvor han nu har fået lagt mål og assister på sit spil igen. De fornemme præstationer skulle også have gjort ham varm på transfermarkedet, hvor hans agent Rafaela Pimenta ifølge transferjournalisten Aaron Domínguez har tilbudt Deco, sportsdirektør i FC Barcelona, at hente ham, da de to for nyligt holdte et møde i Barcelona. Hvad svaret på tilbuddet er, melder historien ikke noget om, men det er i hvert fald ikke første gang verdens største klubber får nys om den vævre nordmand. Før han valgte FC Nordsjælland havde han også bejlere blandt de største klubber i Europa.
Kilde: Aaron Domínguez
Sandsynlighed: Under middel