Video : Tipsbladet
Rygter

Farvel til dansk stjerne: Skal sælges til sommer

Tipsbladet serverer søndagens varmeste transferrygter.

Pierre-Emile Højbjerg bliver solgt til sommer
Note:
 Det er næppe gået nogens næse forbi, at det kniber for Pierre-Emile Højbjerg i Tottenham. Den danske landsholdsstjerne får ikke meget tid på grønsværen, og ved seneste landsholdssamling udtrykte han stor utilfredshed med sin situation i London-klubben. Talrige klubber, blandt andre Juventus og AC Milan, bliver for tiden sat i forbindelse med danskeren, og de kan godt begynde at finde checkhæftet frem. Kilder fortæller nemlig til Football Insider, at Tottenham vil sælge danskeren til sommer. Det skal da også til at være nu, hvis Daniel Levy og kompagni vil skrabe nogle penge ind for midtbaneprofilen - han har nemlig kontraktudløb i sommeren 2025. Der har tidligere været berettet om et prisskilt på godt 150 millioner kroner. 
Kilde: Football Insider
Sandsynlighed: Over middel 

Chelsea vil sælge Reece James og Conor Gallagher
Note: 
Svingdøren har stået på vid gab i Chelsea de seneste sæsoner, hvor den amerikanske ejer Todd Boehly har svinget dankortet godt og grundigt. Ja, faktisk er det løbet op i godt 8,7 milliard kroner for den amerikanske rigmand. Derfor bliver Chelsea også nødt til at sælge ud, hvis de ikke skal komme i problemer med Financial Fair Play-regler, og det kan meget vel blive de to englændere Reece James og Conor Gallagher, der får kniven. 
Kilde: Sunday Times
Sandsynlighed: Middel

Ivan Toney fra Brentford til West Ham
Note: Thomas Franks kæmpestjerne har længe lignet en, der skulle spille fodbold på en større adresse. Flere Premier League-topklubber skulle angiveligt være lune på at slå til, men særligt West Ham skulle være meget interesseret i at købe Toney. 
Kilde: Football Insider
Sandsynlighed: Over middel

Robert Lewandowski bliver i Barcelona
Note: Robert Lewandowski tiltrækker angiveligt interesse fra Saudi-Arabien, hvor flere klubber forsøger at få fingrene i den 35-årige målræv. Indtil videre er det ikke lykkedes, og det tyder på, at polakken forbliver i Catalonien.
Kilde: Sport
Sandsynlighed: Over middel