Video : Tipsbladet
Premier League

Snart udløb: PL-giganter kæmper om Bayern-stjerne

Joshua Kimmich kan snart være fortid i Bayern München, og angiveligt står både Arsenal, Bayern München og Manchester City klar til at kæmpe om tyskerens signatur.

Arsenal, Manchester City og Liverpool kæmper ikke kun om det engelske mesterskab. 

De tre engelske titelkandidater kæmper ligeledes om den 29-årige Bayern München-profil Joshua Kimmich, der kun har et år tilbage af sin kontrakt med de sydtyske giganter. Det skriver talkSPORT. 

Ifølge fodboldekspert på talkSPORT Kevin Hatchard er der dog særligt én af de tre klubber, hvor Joshua Kimmich vil passe særligt godt ind i. 

- Det er svært at sige, hvad han koster med kun et år tilbage af kontrakten. Det er også svært at sige, hvor meget interesse der kommer til at være, men jeg forventer rigtig meget. Nej, han har ikke været i sin bedste form for hverken klub- eller landshold, men på midtbanen kan han være fremragende i de rigtige omgivelser.

- Der er ikke mange spillere, der samtidig kan prale af at spille en back på den måde, han kan gøre det. Kig på Arsenal eksempelvis. De elsker backs, der kan være fleksible og kan bevæge sig ind på midtbanen. 

Joshua Kimmich har spillet i Bayern München siden 2015, hvor det i alt er blevet til 379 kampe med otte tyske mesterskaber til følge.