Video : Tipsbladet
Champions League

Valgte Real over City: Det var en no-brainer

Bellingham fortæller nu om, hvad der fik ham til at skifte til Real Madrid.

Den engelske stjernespiller Jude Bellingham havde mange muligheder i sommerens transfervindue, hvor det endte med at blive Real Madrid, der løb med hans underskrift. Det var med Manchester City som en af de andre kandidater.

Det skriver The Guardian, og for Bellinghams vedkommende var det en nem beslutning at vælge den spanske hovedstadsklub. Det fortæller han ved pressemødet forud for returkampen mellem City og Real.

- Jeg havde gode samtaler med klubber, herunder Dortmund (om en forlængelse af kontrakten red.), og min familie var fantastisk til at hjælpe mig med at fordøje den information, fordi det er svært, mens du stadig er midt i sæsonen, at optage og bearbejde den og stadig skulle spille i weekenden eller i Champions League, siger han og fortsætter:

- Jeg havde samtaler med andre hold, men da Madrid kom ind i billedet, var det virkelig en no-brainer, lyder det fra Bellingham.

Når det handler om, hvad der lige tiltrak ham til Real Madrid, så er svaret klart for ham.

- Størrelsen på klubben, projektet, planen fremadrettet, chancen for at spille med så fantastiske spillere. Jeg sprang bare til det. Det er derfor, jeg traf min beslutning, fortæller englænderen.

Real Madrid tabte den første kamp på hjemmebane med 3-3 til Manchester City, og onsdag aften skal de forsøge at gøre det færdig på udebane.

Det er en kamp, som spilles klokken 21.