Bundesliga

England frygter det værste

Den engelske VM-lejr holder vejret efter Michael Owens triste solouheld tirsdag aften mod Sverige.

Efter bare to minutters spil måtte den lille angriber lade sig udskifte i sin landskamp nummer 80, efter han øjensynligt hang fast i græsset og skadede knæet. 26-årige Owen fløj sent tirsdag med den engelske trup tilbage til VM-lejren i Baden-Baden, hvor han skal gennemgå en scanning af knæet onsdag. Men man frygter det værste.

- Det ser ikke godt ud for ham og os, men vi ved endnu ikke hvor lang tid det vil tage. Jeg tror det er en slem skade. Vi må se hvad lægerne siger, siger landstræner Sven-Göran Eriksson.